hjem
børn
voksne
videoklip
presse
pris & booking
kontakt
 
BØRNEUNDERHOLDNING
    Vant til børn     Erfaring tæller!
 

 

Steen er selv far til tre børn i alderen 5, 8 og 11år, så han ved hvordan de skal håndteres og kender alt til Pokémon og Bratz - og til at grine så meget, at man er lige ved at tisse i bukserne…

   

Steen Pegani leverer et underholdende show, hvor alle er med fra start til slut. Børnene skiftevis skriger af grin og er musestille, og når der til flere numre skal bruges en medhjælper, ryger en skov af villige hænder i vejret. Pegani kan snakke med børn i alle aldre, og med flere tusinde forestillinger i bagagen, kan han rutineret håndtere enhver situation der måtte opstå.

Showet sammensættes efter det publikum der skal optrædes for, og kan rent aldersmæssigt dække et stort spektrum – fra 3-15 år – på én gang! Længden kan varieres fra 30-45 minutter – evt. 2 x 20 minutter. Publikums antal er underordnet.

Brug Pegani ved:

  • skolefesten
  • jubilæet i børnehaven
  • juletræsfesten i fagforeningen
  • åbent hus arrangementet i firmaet
  • byfesten
  • lang lørdag i cityforeningen
  • festivalens børnescene

– hver gang der er brug for en solid omgang magisk underholdning.

Sommerunderholdning foran præstegården

Fotos fra Midtbyskolen, Horsens – 2007

Salling
Steen Pegani har over 30 gange været hyret til at optræde i vinter- og efterårsferie i stormagasinet i både Aalborg og Århus.

Bruuns Galleri
Da Bruuns Galleri skulle åbne i Århus faldt det sammen med udgivelsen af en ny Harry Potter bog. Steen blev hyret til i en uge at underholde og undervise som Hogwards karismatiske troldmand.

 

 

Tilfredse kunder vender tilbage …

Hallo Horsens
I forbindelse med afslutningen på et større projekt med en fælles netavis for skolerne i Horsens Kommune, var Steen Pegani hyret som konferencier: Tusind tak for en rigtig god formiddag i Sønderbro Kulturhus den 29. maj, hvor du var mand for at give en masse glade børn en rigtig god oplevelse. Jeg var imponeret over både din velforberedthed, og din fine måde at inddrage børnene i showet.
- Lene Bro (Hattingskolen)
Se flere fotos her

Legoland
I anledning af Legolands 40 års jubilæum, fyldte Steen Pegani tilskuerrækkerne ved den store eventscene ved fire populære forestillinger.

Geografisk Have
I mange år har Pegani været hyret som aftenens underholdning ved den traditionsrige Skt. Hans aften i Geografisk Have. Først med show på scenen og siden med vridning af ballonfigurer lige midt i den smukke have.

Horsens Kommune
Når Horsens skal sælge byen og dens byggegrunde på messer rundt omkring i landet, har de en fast aftale om engagement med byens tryllekunstner. Steen Pegani underholder gæsterne, trækker folk til standen og bakker op om byens image som aktiv kulturby.

Københavns Lufthavn
For at gøre feriens første store afrejsedag ekstra festlig, havde lufthavnen hyret musikere, operasangere og tryllekunstnere til at underholde de rejsende. Steen Pegani høstede mange smil og grin med sine tryllenumre og populære ballondyr, og var med til at gøre ventetiden lidt kortere.

TV2
I sommeren 2006 medvirkede Steen Pegani i 6 udsendelser på TV2, hvor han som dommer skulle udpege Danmarks bedste cirkusartist. Senere på året kunne han opleves i yderligere 10 programmer på samme kanal.

Langelandsfestivalen
12 år i streg har Steen Pegani været hyret til at optræde på den store scene i børneland foran 1000 jublende børn.

City Horsens
Steen Pegani tager sig hvert år af afviklingen af det traditionsrige sæbekasseløb i hjembyen Horsens, hvor byens institutioner dyster over 24 heats. Endvidere er han hver sommer hyret til at optræde sammen med en række artister fra ind- og udland, ved byens populære Gadeteaterfestival.

Cheez Dippers
I 2003 var Pegani gevinsten i en konkurrence for den populære snack. Hans foto var uden på 300.000 pakker, og efterfølgende optrådte Steen for de fem vindere.

Lalandia
Gennem de seneste 15 år har Pegani været fast afløser, når feriestedets egen entertainer, Niels Plys, har været forhindret.

Kangaroo
Gennem tre år var Pegani hyret til at sørge for underholdning i landets shop-in-shops med Kangaroo børnesko. I et samarbejde med gode kolleger blev det til over 150 besøg, hvor kunderne fik en noget anderledes indkøbsoplevelse.

 

 

 

Forside | Børn | Voksne | Videoklip | Presse | Pris & Booking | Kontakt |        © 2010 Pegani