hjem
børn
voksne
videoklip
presse
pris & booking
kontakt
 
UNDERHOLDNING FOR VOKSNE
    Noget helt specielt     Skaber altid en god stemning
 

 

Som indehaver af et firma med speciale i tryllerekvisitter, har Steen over 2000 numre at vælge imellem på lager. Dette giver en unik mulighed for at lave et show, der lige præcis passer til opgaven.

Magisk teambuilding
Pegani har udviklet et populært koncept, hvor 20-100 deltagere bliver rigtig godt underholdt i to timer. Det er sjovt, spændende og anderledes – og får alle med. Virksomheder som f.eks. Stark, Advodan, DONG, Coop Danmark, Det Kgl. Teater og SMC-biler har allerede oplevet magien. Måske idéen til jeres næste arrangement?

Download PDF

 

   

Steen Pegani optræder med et elegant og charmerende show, serveret med en god portion selvironi og improvisation. Vægten er lagt på underholdning, og publikum føler sig i trygge hænder, når den rutinerede entertainer fører dem ind i magiens verden. Der bliver grinet rigtig meget, samtidig med at alle sidder tilbage med den fantastiske ”hvordan-gjorde-han-følelse”, som kun en tryllekunstner kan skabe.

Showet sammensættes efter det publikum der skal optrædes for. Pegani kan også hyres til at flette et bestemt tema eller produkt med ind i showet, eller lave et underholdende team-building forløb, med magien som omdrejningspunkt.

Book Pegani til:

  • firmafesten
  • messen
  • jubilæet
  • byfesten
  • det private selskab
  • receptionen
  • præsentationsmødet
  • personale weekenden
  • kurset

– ja, hvor som helst hvor der er brug for et elegant, muntert og magisk indslag.

Trylleri for fagfolk
Sidst i august var Steen Pegani inviteret til Oslo for at inspirere medlemmerne af Magiske Cirkel Norge. Foreningens præsident, Jarle Leirpoll, kommenterede efterfølgende indslaget i det interne medlemsblad: ”Steen Pegani er en ekte entertainer. Her fikk vi se glitrende gode presentasjoner som glir rett inn i alt fra barneshow til firmapresentasjoner. Steen lar sine hjelpere fra publikum få ha det like moro som publikum, og det var herlig å se hvordan han behandlet dem. Veldig profesjonelt. Hvis du lærer å bli en like god entertainer som Steen, så er du garantert å få mange, mange tryllejobber og like mange fornøyde kunder”.

Legoland
I juni 2007 havde Lego samlet 300 medarbejdere fra en lang række lande til et seminar i Billund. Om aftenen skulle deltagerne spise på Borgen i Legoland, og som underholdning havde de naturligt valgt Steen Pegani, der leverede 25 minutter skræddersyet show på engelsk.

Europæisk Middelalderfestival
Gennem de sidste mange år har Steen haft jobbet som omvandrende taskenspiller og fusentaster, og på (nogenlunde) autentisk vis, præsenteret magi som det blev gjort for 500 år siden.

Advodan
I forbindelse med lanceringen af advokatsammenslutningens nye logo og profil, blev Steen Pegani hyret til at lave et to timers indslag, hvor 100 medarbejdere selv skulle lære at trylle – med udgangspunkt i kædens værdibegreber.

FL Schmidt
Sammen med gode kolleger underholdte Steen Pegani rundt ved bordene, ved FL Schmidts store julefrokost i 2005 på Statens Museum for Kunst.

 

Eksempler på tilfredse kunder…

John Nørgaard Ribe Aps
1000 tak for en kanon oplevelse til vores julefrokost – alle fik rørt lattermusklerne og snakken omkring hvordan det kan lade sig gøre, går stadig blandt medarbejderne... Vi var meget imponerede, så vi kan kun give dig vores bedste anbefalinger… og sige, at det ikke er sidste gang vi har set dig!
-Susanne Biel Nørgaard

Cofman.com
Kære Pegani. Tak for en særdeles vellykket introduktion til magiens verden ved vores julefrokost den 12. december. Det var en fornøjelse. En blanding af trylleri og sjove bemærkninger. Snakken ved frokostbordet er flere gange siden da faldet på dit indslag, hvor ikke mindst elegancen og humoren har været nævnt.
Birgit Rix, Cofman.com, Herning

FoodPharmaTech 2008
MCH Messecenter Herning havde igen hyret Steen Pegani ind som det kulørte indslag i forbindelse med åbningen af FoodPharmaTech 2008. I tryllenummeret indgik både messens navn og en pistol (!), der sammen gjorde at arrangementet blev skudt i gang på festlig vis.

Audio-Visuelt Centrum A/S
1000, 1000 TAK for et fantastisk show på Børkop Vandmølle sidste lørdag. Det var alle tiders – til stor glæde for både Gunnar og jeg og ikke mindst vores gæster - store som små. De små grå kører på højtryk for at greje, hvordan du bar dig ad… Endnu engang 1000 TAK! Jeg vil give dig min bedste anbefaling!
E-mail fra marketingskoordinator Jette Thestrup fra AVC A/S efter Peganis optræden ved chefens runde fødselsdag i marts 2008.

Coop Danmark A/S
I forbindelse med et 2-dages seminar i foråret 2008, blev Steen Pegani hyret til at give alle landets Brugsuddelere en magisk oplevelse. Efter et show og en introduktion til magiens verden, blev de medvirkende indført i nogle af trylleriets hemmeligheder. Det kulminerede med opførelsen af nogle fantastiske shows og det forlyder, at flere af uddelerne stadig tryller rundt omkring i landet…

Orlik Tobacco Company
I januar 2008 optrådte Steen Pegani om aftenen på Hotel Munkebjerg i forbindelse med et salgsseminar i tobaksfirmaet. Steen havde fået til opgave at lancere et nyt produkt for sælgerne – og det nye tobaksmærke dukkede til alles forbavselse også helt uventet op, flere gange i løbet af forestillingen.

Messecenter Herning
Da Foodexpo 2006 skulle åbnes med fødevareminister Hans Christian Schmidt, ønskede Messecenter Herning et anderledes indslag. Steen Pegani tryllede med snoren, inden ministeren klippede den over og foretog den officielle indvielse.

Metronome
Metronome og Look Entertainment producerede i sommeren 2006 10 tv-udsendelser med titlen ”Cirkus Cirkus”. Steen Pegani var hyret som underviser og instruktør for Emilie Brandt og Erik Peitersen, der sammen viste et flot illusionsshow ved finaleforestillingen i Cirkus Benneweiss.

Operaen
Da administrationen ved Det Kongelige Teater skulle på kursus, valgte de at sætte to timer af til et engagerende indslag med Steen Pegani:
-Du levede op til vores forventninger – og mere til. Helt personligt har jeg i dag ondt i min lattermuskel, og det er jo ikke det værste. Vi var meget trygge i dine hænder.
Berit Lundberg, chefsekretær, Det Kongelige Teater

Miljøstyrelsen
Efter en lang dag på en konference i Odense, ønskede deltagerne at slappe af med lidt god underholdning. Valget faldt på 30 minutter i selskab med Steen Pegani.

Danmiljø
Ved åbningen af Danmiljø 2006, fik Pegani til opgave at lave et indslag med messens kendetegn: en vandkande, en landmålerstav, en megafon, en papirsflyver, en skraldespand, nogle trafikskilte og et par grønne solbriller… Herefter blev messen officielt indviet sammen med Miljøminister Connie Hedegaard.

Magisk Weekend
Hvert år mødes 500 skandinaviske tryllekunstnere til en stor messe i Lund, Sverige. Her underviser nogle af de bedste navne fra den magiske verden. Gennem 15 år har Steen Pegani været hyret til at fungere som underholdende konferencier i showet, hvor tryllebranchens nyheder præsenteres.

 

 

Forside | Børn | Voksne | Videoklip | Presse | Pris & Booking | Kontakt |        © 2010 Pegani